Svampehjerne

Svampebob Firkant giver svampehjerne

Af Mike Foss

”Aldrig før har vi været så nødsaget til at økonomisere med, hvad vi vier vores opmærksomhed til – og ikke mindst føre regnskab med, hvad vi selv får ind. Der er ganske enkelt ’run’ på vores opmærksomhed, der risikerer at blive løbet over ende, hvis ikke man forstår at økonomisere med den som den nye knappe ressource.” Institutleder for DPU Jens Erik Kristensen

Professor Angeline Lillard  fra University of Virginia har undersøgt moderne tegnefilms påvirkning på børns opmærksomhed i studiet “The Immediate Impact of Different Types of Television on Young Children’s Executive Function” – og konklusionen er rystende – moderne tegnefilm smadrer børns opmærksomhed!

Dette er endnu et tydeligt bevis på AADD-syndromets  virusagtige spredningskraft. AADD – Acquired Attention Deficit Disorder – eller på dansk erhvervet opmærksomhedsforstyrrelse, er, i modsætning ADHD, en erhvervet opmærksomhedsforstyrrelse og skyldes primært påvirkninger fra nærmiljøet.

I Angeline Lillards undersøgelse blev 60 børn delt i 3 grupper. Den første gruppe så Svampebob Firkant i 9 minutter, den anden gruppe så Caillou (en pædagogisk tegnefilm) i 9 minutter og den tredje gruppe skulle tegne i 9 minutter.

Umiddelbart efter disse opgaver blev børnenes abstrakte tænkeevne, korttidshukommelse og impulskontrol testet, og resultaterne er mildest talt rystende: De børn, der tegnede og så Caillou klarede sig lige godt i testen, hvorimod Svampebob-gruppen klarede sig væsentligt dårligere.

Taget i betragtning, at tusinder af børn i Danmark starter deres dag med at se tegnefilm såsom Svampebob Firkant i morgen-tv, så er dette studie særdeles tankevækkende og skræmmende.

“Young children are beginning to learn how to behave as well as how to learn,” Lillard said. “At school, they have to behave properly, they need to sit at a table and eat properly, they need to be respectful, and all of that requires executive functions. If a child has just watched a television show that has handicapped these abilities, we cannot expect the child to behave at their normal level in everyday situations.” siger Angeline Lillard til Sciencedaily.com

I en anden ny undersøgelse tegner folkeskolelærerne et bekymrende billede af nye kulturmønstre blandt eleverne. I undersøgelsen, der blev foretaget af Scharling Research for Ugebrevet A4 og fagbladet Folkeskolen, deltog over 806 folkeskolelærere.  Grundlæggende peges der på en række store problemer i den danske folkeskole. To ud af tre lærere mener, at der på deres skole er flere problembørn end for 15 år siden, elever udviser en problematisk social adfærd, og lærerne har store vanskeligheder med at få undervisningen til at fungere.

I en kommentar til undersøgelsen siger Mette Mechlenborg, cand. mag. og forsker fra Sydansk Universitet, at børnekulturen er ”gået amok”, hvormed hun påpeger en ny opdragelsestrend, hvor børn og unge får lov til at opføre sig som minidirektører i eget hjem, med forældre, der kun fokuserer på deres eget barns behov og ikke fællesskabets behov.

I stil med undersøgelsen fra Scharling Research offentliggjorde dagbladet Berlingske  Tidende i efteråret 2010 en kontroversiel webdokumentar med titlen ”Alt for mange nuller”, som med udgangspunkt i Tietgenskolen i Odense, en normal handelsskole, kunne rapportere om et helt ekstraordinært sølle fagligt niveau hos en stor del af skolens elever.

Webdokumentaren fulgte en række elever på en af skolens linjer, og kunne bl.a. fortælle om en skoleintern undersøgelse, der viste, at det for en sjettedel af skolens elever står særdeles skidt til med hensyn til deres faglige niveau. Halvdelen af de 100 elever havde et læseniveau på omkring 3-4. klasses niveau og 80 pct. af eleverne havde matematik-kompetencer på 3-4. klasses niveau.

Man kan ikke klandre Tietgenskolen for noget, da elever kom direkte fra folkeskolen, da undersøgelsen blev lavet. I en kommentar til webudsendelse påpeger professor Niels Egelund, at en fjerdedel af en ungdomsårgang i dag ikke får de funktionelle kompetencer i folkeskolen, og at de derfor vil få store problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, hvilket fremover vil koste samfundet dyrt.

Jeg har herunder samlet en række eksempler på, hvorledes den nuværende uddannelses-krise kommer til udtryk:

  • Mange børn og unge sover for lidt – søvnforskere anbefaler, at store skolebørn får mindst 9 timers søvn per nat. De 11-15 årige sover højest 8 timer pr. nat. (Kilde: Skolebørnsundersøgelse 2010)
  • Hver femte dreng og pige mellem 11-15 år ser mindst fire timers tv om dagen og mere i weekenderne. (Kilde: Skolebørnsundersøgelse 2010)
  • Mange unge springer morgenmaden over. Ifølge videnskabelige studier er der en sammenhæng mellem det at spise morgenmad og øget indlæring blandt børn. (Kilde: Skolebørnsundersøgelse 2010)
  • 19 procent af unge mellem 11-15 år er deprimeret mindst en gang om ugen. (Kilde: Skolebørnsundersøgelse 2010)
  • Hver tredje elev mellem 11-15 år føler sig presset i skolen, dobbelt så mange som i 1994 (Kilde: Skolebørnsundersøgelse 2010)
  • En ud af fire unge har daglige sygdomssymptomer (kilde: videnskab.dk)
  • For lidt søvn gør børn dumme. (kilde: voresbørn.dk)
  • 22 procent af unge mellem 11-15 år er mindst én gang ugentligt nervøs og 38 procent har svært ved at falde i søvn. (Kilde: Skolebørnsundersøgelse 2010)

Uanset, hvor vi leder efter årsagerne til den nuværende uddannelseskrise, så kommer debatten igen og igen til at dreje sig om de unge som årsagen til krisen. Denne kausalitet, at det kun skulle dreje sig om et motivationsproblem hos de unge, er forfejlet af flere årsager. De unge er blot én del af en meget stor ligning med mange ubekendte. Og så længe, at vi ikke tør at ”regne” med andre, mere okkulte faktorer, så er vi ikke nærmere en løsning på den nuværende uddannelseskrise.

“It is possible that the fast pacing, where characters are constantly in motion from one thing to the next, and extreme fantasy, where the characters do things that make no sense in the real world, may disrupt the child’s ability to concentrate immediately afterward. Another possibility is that children identify with unfocused and frenetic characters, and then adopt their characteristics.” Angeline Lillard

– Mike

 

Mere læsning:

Så taber vi en generation på gulvet … igen

Vi er verdens mest mentalt nedslidte

Internet rewiring youngsters’ brains

Are We Heading Towards Mental Apocalypse?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s