Zeigarnik Effekten – en raketmotor til din læring

Drømmer du om at få en klæbehjerne? Så lær Zeigarnik Effekten!

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om et helt unikt læringstip ved navn Zeigarnik effekten, som med garanti vil kunne få stor betydning for din studiefitness. Hvem drømmer ikke om at få en klæbehjerne, en hjerne, der som en magnet tiltrækker relevant information på kommando!

Ikke muligt, siger du!

Tro om igen – dagens studietip er et veldokumenteret psykologisk fænomen, og desuden er det evidensbaseret læring så det batter.

Tilbage til dagens studietip.

Den russiske psykolog Bluma Zeigarnik var en dag i 1927 på cafe i Wien, og opdagede her ved et tilfælde et meget interessant psykologisk fænomen – nemlig at vi husker information bedre, hvis vi bliver afbrudt midt i at tilegne os selvsamme information!

Læs lige det igen:  Vi husker information bedre, hvis vi bliver afbrudt midt i at tilegne os selvsamme information!

Zeigarnik bemærkede, at tjenerne på cafeen kun kunne huske de bestillinger de var i færd med at udføre, og at bestillingerne forsvandt fra tjenernes hukommelse, som dug for solen, så snart bestillingerne var færdiggjort.

Senere undersøgte Zeigarnik dette fænomen nærmere i et laboratorium, og fandt overraskende nok det samme resultat som hun havde observeret i Wien. Forsøgspersoner skulle i et psykologisk laboratorium udføreomkring 20 simple opgaver, såsom at lave forskellige slags puslespil o.lign. Efter forsøget svarede forsøgspersoner på en række spørgsmål, heriblandt hvor mange af opgaverne de kunne huske.

Det skal siges, at under udførelsen af udvalgte opgaver, blev nogle af forsøgspersonerne afbrudt midt i opgaveløsning, og bedt om straks at gå videre til næste opgave. Resultatet?

Forsøgspersoner, som blev afbrudt midt i udvalgte opgaver, havde dobbelt så let ved at huske disse opgaver, som forsøgspersoner, der ikke var blevet afbrudt i samme opgaver.

Studiet er beskrevet med Bluma Zeigarniks egne ord her (oversat til engelsk):

“Über das Behalten von erledigten und unerledigten Handlungen” -.pdf

Og mere her: Link

 

 

Læringstip

Næste gang du har behov for at memorisere en masse information, så sørg for at holde rigeligt med små pauser – din hjerne vil belønne dig for afbrydelserne, da den er ikke glad for ufærdigt arbejde og derfor vil gøre sig ekstra umage med at huske det du arbejdede med inden pausen!

Bonus – Lyt til en gennemgang af Zeigarnik Effekten her: Link

Besøg Studiefitness på Facebook – klik dette link: FACEBOOK

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s