Film

Studiefitness anbefaler Inception af Christopher Nolan

Jeg var forleden dag i biografen for at se Christopher Nolans nye mesterværk Inception. Det er en fantastisk film og helt klart en film jeg kan anbefale.

På mange måder minder filmen om tidligere film såsom Blade Runner, Total Recall, Minority Report og The Matrix, hvilket ikke er tilfældigt. De tager alle udgangspunkt i forfatteren Philip K. Dicks forunderlige og foruroligende paranoide univers.

Philip K. Dick hyldes i dag som en visionær dystopisk forfatter på højde med George Orwell og Aldous Huxley, som vi bl.a. kender fra bøgerne Animal Farm, 1984 og Fagre nye Verden.

Inception er helt klart værd at se. Som alle historier inspireret af Philip K. Dicks tekster, tager også Inception dig ud på en foruroligende rejse ind i dit selv, langt ind i dine dybeste ubevidste afkroge. Ingen anden forfatter mestrer at få folk til at tvivle på deres “fulde fem” som Philip K. Dick gjorde det med sine historier.

“I mit forfatterskab stiller jeg endda spørgsmålstegn ved universet; jeg spekulerer højlydt på om det er virkeligt, og jeg spekulerer højlydt på om vi alle er det,” (link)

Denne tvivl blev med tiden så omfattende i P.K.D´s liv, at han da også forsøgte at begå selvmord, for at slippe ud af det han kaldte illusionen.

Giv dine neuroner et boost og se filmen i biografen. Lyd, musik og billeder er absolut i verdensklasse. Få din amygdala til at gå amok – se Inception!

Links:

Link: Et tankevækkende klip fra BBC dokumentarfilmen “Is Time Travel Possible”, hvor internationale fysikere bl.a. diskuterer om en virkelighed som den der beskrives i filmen The Matrix kunne være sand.  Varighed 8.33

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s