Stå op til mundtlig eksamen og bevæg dig

Hukommelsen bliver bedre når vi er i bevægelse!

Psykologen Sabine Schäfer fra Max Planck Instituttet i Tyskland har undersøgt, hvorledes vores hukommelse påvirkes af bevægelse. Schäfers forskerteam undersøgte 32 børn og 32 voksne og fandt overraskende, at vores hukommelse bliver signifikant bedre når vi er i bevægelse. (Studie: pdf-fil )

Tip til eksamen

Da alle har lov til at stå op til en mundtlige eksamen, og der endnu ikke findes en lov i Danmark, der forbyder os at være i bevægelse under en eksamen, så kan du med fordel anvende dette tip til din næste mundtlige eksamen. Du kan fx med fordel inddrage tavlen i eksaminationen, bl.a. til at illustrere vigtige pointer i dit oplæg, du kan understrege og markere vigtige definitioner osv.

Der er desuden flere fordele forbundet hermed.

Ved at tage kontrol over det fysiske rum, viser du ikke kun et ansvar for eksamensforløbet, men du viser også et overblik og en mestring af situationen (desuden gør dine bevægelser det, at de hjælper dig med at forarbejde den store dosis adrenalin som eksamen ofte fremkalder hos studerende)

Der er dog nogle men´er forbundet med at anvende bevægelse til mundtlig eksamen. På intet tidspunkt må dine bevægelser virke forstyrrende, da de herved vil trække opmærksomheden væk fra det du siger.

Dine bevægelser bør altid foregå på et begrænset område – du ønsker bestemt ikke, at lærer og censor skal rotere 360 grader rundt om dem selv, for at kunne følge dig.

Udover at tage små skridt og skrive ved tavlen, kan det også være en god ide, at bruge understøttende gestik når du taler. Armbevægelser kan, hvis de anvendes fornuftigt, understøtte det du siger, og hjælper lærer og censor med at holde fokus og at forstå dine budskaber/ dine pointer. Vi mennesker drages imod god gestik som møl og myg gør det af gadelamper en sen aftenstime. Men pas på – en mundtlig eksamen er IKKE et foredrag, og det må aldrig virke som et indstuderet show. Mundtlig eksamen er som udgangspunkt et lille oplæg fra din side, efterfulgt af en diskussion mellem dig og din lærer, evt. censor.

Når jeg taler om at bevæge sig, så handler det om, hvis du mener det kunne gøre noget godt for dig, at du krydrer dit oplæg og diskussionen med bevægelser i rummet – det kan være, at en bestemt pointe du fortæller egner sig godt til at blive illustreret på tavlen.

Der er selvfølgelig en god grund til, at foredragsholdere bruger mængder af armbevægelser og gestik-kungfu når de taler til forsamlinger –  det skyldes, at vi er genetisk programmeret til også at kommunikere med arme og hænder. Ved at bruge armbevægelser taler du altså på flere niveauer – både dit talte sprog, som forarbejdes af de højere hjernefunktioner, men også dit kropssprog, som forarbejdes af tilhørernes ubevidste. Er det snyd, at tale på flere niveauer til den du taler med?

Er det snyd at ville understøtte det talte sprog med armbevægelser?

Nej slet ikke – det kaldes intelligent kommunikation, da det hjælper andre med at forstå det du siger (Link)

Hvis du tænker på, hvorfra vi har fået denne kærlighed til gestik, så se blot på billedet herunder

At jeg selv har arvet en kæmpe portion abe-adfærd fra mine fjerne forfædre i aberiget, kan du se på billedet herunder, hvor jeg i klogekassenDanfoss Universe ikke kan holde mine hænder i ro, selv når jeg sidder ned!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s