Loftshøjden bestemmer dine tankers funktionsmåde

Loftshøjde og tænkestil

Ifølge forskeren Joan Meyers-Levy demonstrerer en række psykologiske tests, at ydre omstændigheder i nærmiljøet tuner og påvirker måden vi tænker på. Menneskers “tænkestil”, om vi tænker holistisk eller analytisk, kan ifølge Meyers-Levy bl.a. hænge sammen med, hvor højt der er til loftet i det lokale vi befinder os i!

Link 1: Does ceiling height affect the way you think? Artikel fra sciencedaily.com

Link 2: Studiet

Problemet med læringsstile og tænkestile

Joan Meyers-Levys studier er i mine øjne særdeles interessante, dels fordi de peger på en række væsentlige faldgruber i forbindelse med teorier om læringsstile og tænkestile, men også på grund af etiske årsager.

[I]ndividuals in a relatively high ceiling environment, which presumably primes the concept of freedom, should rely predominately on relational processing. This follows because relational elaboration entails elaborating freely or uninhibitedly on multiple pieces of data so as to discern commonalities or higher-order abstract points of intersection that they share . On the other hand, individuals who are in a low ceiling room that primes the concept of confinement may engage predominately in item-specific processing. This should occur because item-specific elaboration involves confining or restricting one’s focus to each item by itself and concentrating on its precise, context specific (i.e., relatively concrete) attributes. (p. 8)

Der har altid eksisteret et ønske om, at kunne gennemskue mennesker. I de senere år er denne trend blevet forstærket på baggrund af de populære testinstrumenter, der ofte bliver brugt i pædagogiske sammenhænge. I Danmark er disse blevet særligt eksponeret i de famøse tv-udsendelser, hvor en helt almindelig folkeskole, efter sigende, ved hjælp af læringsstile kunne katapultere sig op i verdensklasse på kun 100 dage. Men vi ser også trenden brugt i andre sammenhænge, fx som HR-instrument til at optimere arbejdsydelse, i eksperimentariet på Danfoss Universe eller som grundlæggende læringsteori i produktionen af legetøj hos Lego koncernen; herunder Lego® Serious Play®-metode.

Teorien bag læringsstile og tænkestile – en meget grov skitse

Alle mennesker har foretrukne læringsstile og tænkestile, der definerer måden, hvorpå de lærer og tænker bedst. Rationalet går i al sin enkelthed ud på, at vi bør gøre alt for at matche  profilerne med korresponderende lærings– og arbejdssituationer. Sker dette, siger teorierne, så stiger udbyttet af læreprocesserne, motivationen øges og trivsel samt arbejdsindsats forbedres markant.

Hvis en test viser, at jeg ikke tåler skarpt lys og uro, så må jeg da hellere tage hensyn til dette, ik!? Måske kunne jeg få lov til, at arbejde under mit bord? Arbejde med høreværn?

Det lille eksempel tager dog ikke højde for, at barnet/ personen måske er momentan stresset,   ikke har sovet godt eller har haft et skænderi med mor og far om morgenen osv. osv.

Teorierne om læringsstile og tænkestile lyder besnærende rationelle og simple i deres årsagssammenhænge. Det er måske den vigtigste årsag til deres succes – de forsimpler noget meget komplekst og erstatter det med letforståelige skemaer og årsagssammenhænge. De ville også virke, hvis præmisserne holder – men det gør de ikke! 

De nuværende testbatterier til profilering af menneskers lærings- og tænkestile har ingen mulighed for, at korrigere for testmiljøets påvirkning på de kognitive processer eller andre kardinale livsomstændigheder – og herved er de indsamlede data ikke tilnærmelsesvis valide.

Selvom brugerfeedback synes at validere resultaterne af disse test, så afspejler de vel nærmere, at testprofilen i virkeligheden er et match mellem probandens nuværende og momentane tilstand (i timerne/ dagene op til testen) og testresultaterne, og altså ikke et blueprint af noget man kunne kalde noget foretrukkent eller statisk. For ikke at glemme  psykologiske faktorer eller kardinale livsomstændigheder og deres indflydelser på testresultaterne – jeg tænker på stærke psykologiske og dominerende faktorer som  stress, træthed, mental overload og/ eller fysisk overbelastning.

Teorierne om læringsstile og tænkestile antager ofte, at der findes noget “derinde”, nogle indre indstillinger, noget uformbart og noget eviggyldigt som ikke er foranderligt. En form for personlighed mejslet i sten – en personlighed som ikke kan komme til sit rette udtryk, med mindre de ydre omgivelser tilpasses de indre omgivelser.

Ingen mennesker havde overlevet istiden, hvis denne logik havde styret menneskets udviklingshistorie!

Hjerner er fleksible og de har udviklet sig til, at tilpasse sig skiftende omgivelser og de daglige udfordringer – udfordringer som ofte skiftede fra time til time. Det er meget muligt, at mennesker med kun ét sæt indstillinger har vandret på denne jord – men det er ikke dem vi nedstammer fra.

For at kunne abonnere på det menneskesyn, der ligger bag disse profileringsværktøjer må man altså søge om dispensation fra virkeligheden. 

Men lad os gå tilbage til Joan Meyers-Levys studier.

En evolutionær forklaring?

Evolutionen har med stor sandsynlighed påvirket udviklingen af hjerner og sansesystemer således, at disse er blevet operationelt åbne og i stand til at kunne “tune sig ind på” de omgivelser de færdes i. På baggrund af disse tuninger udvælger de kognitive funktioner sig den mest matchende læringsstil eller tænkestil – så mennesket kan imødegå udfordringer på den mest hensigtsmæssige måde.

Hvad viser Joan Meyers-Levys undersøgelser egentlig?

De viser, at vores tænkestil, om vi tænker holistisk eller analytisk, hænger nøje sammen med, hvor højt til loftet der er i det lokale vi befinder os i!

Det lyder endnu mere simpelt end de nævnte teorier, men med lidt sund fornuft vil man kunne indse, hvor fordelagtig en sådan strategi har været for menneskets overlevelse. Når vore forfædre kom på afveje, det kunne være i de store hulesystemer i Centraleuropa, så var der brug for analytiske kompetencer – hvordan kommer vi ud igen, hvilken vej er vi gået, har vi været her før osv. – altså en analytisk tænkestil. Når først de havde fundet ud af hulen igen, så kunne de begynde at tænke kreativt/ holistisk – hvad nu, hvad vil vi, tilbage til det store billede….

En tænkestilsprofilering foretaget i et lokale med højt til loftet, vil med stor sandsynlighed vise, at testpersonens foretrukne tænkestil er holistisk, viser Joan Meyers-Levys studier.  Tages testen derimod i et lille lokale med lavt til loftet, så vil testen med stor sandsynlighed vise, at testpersonen har en foretrukken analytisk tænkestil!

Er det et problem?

Ja. I mine øjne findes der tre farer i forbindelse med psykologiske profileringer. Den første fare er, at folkeskolelærere og andre interessenter i disse år tænker meget i profileringer, og vi risikerer derfor, at tvinge børn og voksne ind i bestemte kasser og bestemte måder at anskue sig selv på. Den anden fare gemmer sig i det psykologisk fænomen, der kendes som Rosentahl-effekten, opkaldt efter den amerikanske psykolog Robert Rosentahl. Ifølge denne meget veldokumenterede psykologiske effekt, vil en overdreven fokus på psykologiske profilerer kunne ende med, at gå i opfyldelse og endda påvirke testpersonens adfærd og dermed dennes skæbne. Den sidste, og i mine øjne mest bekymrende fare er, at vi som samfund tillader, at sådanne testinstrumenter anvendes på vores børn. Profileringstests er simple at gå til, de er operationelle og de er besnærende i deres tilsyneladende forklaringer – altså kort og godt de perfekte sorteringsmekanismer. Hvad sådanne sorteringsmekanismer kan føre til, har vi desværre alt for mange historiske eksempler på. I 1800- tallet var man dybt betaget af et lignende profileringsredskab som man kaldte fysiognomi – et profilerings-instrument, som sagde, at der var en sammenhængen mellem et menneskes ydre, især ansigtstrækkene, og dets karakter og egenskaber. Hvorledes dette instrument blev brugt af naziregimet, skal ikke uddybes her.

I mine øjne foretager vi altså, via de nævnte profileringsinstrumenter, “kognitive overgreb” på børn og voksne, og bilder os selv ind, at profilerne kan indfange menneskers mange facetter.

– Mike

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Loftshøjden bestemmer dine tankers funktionsmåde

  1. Helle A siger:

    Spændende læsning og en øjeåbnere for mig. Tak for inputtet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s