Undgå rødt tøj til eksamen

Ifølge en undersøgelse publiceret i the Journal of Experimental Psychology i 2007, spiller den røde farve en væsentlig rolle for menneskets perception og kognitive funktionsmåde.

Farver er allestedsnærværende i vores perceptuelle oplevelse af verden. Dagligt møder vi personer, genstande og miljøer der er fyldt med farver.

I det foreliggende studie har psykologerne undersøgt den røde farves evne til at påvirke probanders evne til at tænke analytisk i en intelligens test. Ifølge eksperimentalpsykologen Andrew J. Elliot fra Rochester Universitet, der var leder af forsøget, kan et kort glimt af noget rødt på en analytisk test, en intelligenstest, forværre testpersonens evne til at tænke analytisk.

I en række forsøg fandt forskerne, at gymnasieelever og universitetsstuderende, klarede sig signifikant dårligere i analytiske tests, hvis der på deres testpapir var et lille område med farven rød, sammenlignet med kontrolgrupperne, der havde elementer af farverne grøn og sort placeret på deres test. Forskerne forklarer dette udsædvanlige resultat med den måde vi igennem opvæksten har lært at forholde os til farven rød.

Rød er ikke kun kærlighedens farve, men bruges også som advarselsfarve, både i naturen og i kulturen, og at vi i det vestlige verden fra barnsben har lært at associere den røde farve med fx trafiklys, blod og advarsel. Eller tænk på det på den her måde. Igennem hele din skoletid, hvilken farve har dine lærere da brugt til at markere fejl i dine stile, dine matematikprøver osv.! Med stor sandsynlighed er de fleste af dine opgaver blevet rettet med den røde farve!

En mere effektiv hjernevaskningsmetode og betinget refleksindlæring skal man lede længe efter. Undersøgelser har endda vist, at lærere der retter opgaver med en rød pen opdager flere fejl i diktater end lærere, der retter med blå pen…. men mere om det en anden gang, ok.

Farven rød kan altså ”prime” dit kognitive og perceptuelle system således, at du bringes i en tilstand af agtpågivenhed, og i dette tilfælde måske så stor en agtpågivenhed, at denne beslaglægger din evne til at tænke ”klart”.

At dette og lignende studier har relevans for mange læringssammenhænge er der ingen tvivl om. Hvis du fx skal til eksamen i engelsk eller dansk stil i morgen, så prøv at undgå rødt, det kan komme til at hæmme dig i den kreative fase, der hvor du planlægger, hvad du vil skrive om. Hvis du skal til skriftlig matematikeksamen er den røde farve heller ikke at anbefale, da den som nævnt tidligere kan hæmme din evne til at tænke analytisk.

Der er altså ingen grund til, at du iklæder dig rødt tøj til eksamen – du risikerer selv at blive påvirket af farven, og skulle det dreje sig om en mundtlig eksamen, så kan det også være, at censor bliver påvirket, og dermed mere fokuseret på dine fejl fremfor det som du siger, der er rigtigt.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s